Bolig og beliggenhed går op i en højere enhed her på Dunhammervej 25, for begge dele er som skræddersyet til børnefamilien. I præsenteres nemlig for en flot moderniseret 70'er-villa, som ligger perfekt placeret for enden af en stille, lukket vej i Køge-bydelen, Boholte, hvor I har gå- og.. Læs mere...
Bolig og beliggenhed går op i en højere enhed her på Dunhammervej 25, for begge dele er som skræddersyet til børnefamilien. I præsenteres nemlig for en flot moderniseret 70'er-villa, som ligger perfekt placeret for enden af en stille, lukket vej i Køge-bydelen, Boholte, hvor I har gå- og cykelafstand til alt, hvad I kan ønske jer.
I befinder jer ikke mere end to kilometer fra Torvet i Køges centrum, så der er ikke langt til butikslivet og næste cafébesøg, men I flytter samtidig til familievenlige rammer her i Boholte, hvor jeres nye nabolag er præget af alt fra gode stisystemer til et dejligt naboskab blandt børnefamilier og ældre. Her kan børnene få en tryg opvækst tæt på skole, daginstitutioner og fritidsaktiviteter, og i det daglige er der heller ikke langt til fine indkøbsmuligheder.
De gode oplevelser fortsætter hjemme på adressen. Villaen, som oprindeligt er fra 1973, er flot renoveret såvel inde som ude, så den er på alle måder fulgt med tiden. Tilværelsen foldes derfor ud i en lys og moderne familiebolig. Det ses allerede udadtil, hvor huset står med en hvidpudset facade, et mørkt ståltag og sorte vinduesrammer, hvilket tilsammen skaber et strømlinet udtryk. Ståltaget og tagrenderne er fra 2019, mens døre og vinduer blev indsat i 2017; her er tale om 3-lags termoruder. Samme år blev der også lavet nye gavle og vindskeder i HardiePlank - et stort set vedligeholdelsesfrit materiale.
Indendørs stod boligen overfor en gennemgribende renovering i 2015, hvor der bl.a. blev lavet nye badeværelser og nyt køkken. Begge badeværelser og entréen har indlagt gulvvarme. Det ene bad ligger i direkte forbindelse med hjemmets store forældresoveværelse, som også har adgang til et oplagt kontor. Det er en veldisponeret og familievenlig planløsning, der fordeler pladsen, så foruden forældreafdelingen får I også to fine børneværelser, et praktisk bryggers og som sagt et badeværelse nr. 2.
Hjemmet bindes sammen af det store, åbne leverum, som står øverst på de fleste børnefamiliers ønskelister; der er fokus på samværet i det lyse opholdsrum, som byder på New Yorker-vibes, et stilrent køkken og en flot biopejs. Endnu en skøn detalje er det originale parketgulv, der går igen i de fleste af husets rum og således skaber en rød tråd i indretningen.
Turen rundes af i den dejlige have, hvor fliseterrassen orienterer sig perfekt mod de mange soltimer fra syd og vest. Haven blev anlagt med en stor, åben græsplæne i 2019, så der er gjort plads til børnenes leg, og i samme ombæring blev der også opsat hegn. Alt står altså klar til en ny familie, der blot skal nyde tilværelsen i de indbydende rammer.
Velkommen!.. Læs mindre...